Uddannelse

Vi har forventninger til dig!

Det forventes at du deltager i den daglige uddannelse ved kompagniet, der foregår ved kompagniaftnerne hvert anden tirsdag, og på øvelser ca. 5 weekender om året. Dertil kommer eventuelle kurser, afhængigt af hvilken uddannelsesmæssig baggrund man har. For at du kan deltage skal du hurtigst muligt igennem en grundlæggende militær uddannelse indenfor førstehjælp, enkeltkæmperfærdigheder og våbenbetjening.

I en enhed som infanteriet melder man sig ikke til - man melder fra. Vi forventer at du møder op til vores aktiviteter hvis du ikke har meldt fra i forvejen.

Fysisk er du naturligvis i god form - ellers skal vi nok give dig alle muligheder for at komme det.

Lørdag, et sted på Sjælland...
En bil svinger ind mod porten. Du mærker næsten ubevidst efter om geværet hænger hvor det skal. I nærkampsremmen, ned langs siden og halvt omme på ryggen. Du gør tegn til chaufføren, at han skal standse ved vejlåsen lige inden for porten. I øjenkrogen ser du at din sikringsmand står hvor han skal. Han har våbenet hængende foran sig, og begge hænder på det. Han er klar. Du går over mod bilen. Chaufføren ruller vinduet ned og ser spørgende på dig. "Stands motoren", siger du med myndig stemme. Endnu en udfordring venter ved checkpointet. Du bliver først afløst om 25 minutter, og skal selv tage beslutningen om ham du netop har standset må lukkes ind på objektet..
.

Log ind